I 2009 blev jeg kontaktet af en kunde, som ville have lavet en stor portal-løsning. Jeg blev inviteret til at afgive et tilbud sammen med et par andre leverandører . Kravspecifikationen var enormt dårlig, man kunne se, at de havde gjort sig umage med den, men ligesom så mange andre ikke-fagfolk, havde de ikke rigtig begreb om, hvordan man udformer en kravspecifikation.
Jeg var derfor nødt til at gå ind og tolke på deres dokument, forstå, hvad det var, de ville lave, og selv udfylde hullerne i specifikationen, før jeg kunne give et brugbart og realistisk tilbud. Prisen endte på 120.000 kr for udvikling og 30.000 kr mere for grafisk design.
Der kom et meget kort svar tilbage om, at der var nogen, der havde tilbudt at lave det hele i Kina for 80.000 kroner, og de ville høre, om jeg kunne gå ned på det beløb. Hertil svarede jeg med et mod-spørgsmål om, hvilke features, jeg skulle skære væk, eller hvilke dele af sitet, der skulle laves halvhjertet.
Den slags forespørgsler kommer der masser af. Hvis jeg var gået ned på 80.000 kroner, ville kunden have taget den pris med til den anden leverandør og have presset dem endnu længere ned, så jeg holdt fast på, at jeg leverede kvalitet, og at prisen var fast.
Der kunne historien godt være sluttet, og det gjorde den umiddelbart også, for da jeg, næsten et år senere, blev kontaktet af en kollega i branchen, som bad mig om at fejlrette en portal, han havde fået udviklet i Kina til en kunde, skænkede jeg ikke det her projekt nogen tanker – overhovedet.
Slutkunden truede med retssag, opgaven var forsinket flere måneder, og jeg blev derfor bedt om at smide alt, hvad jeg havde i hænderne og komme igang. Det gjorde jeg, og vi fik leveret første og anden del-levering. Ved tredie del-levering modtog jeg nogle dokumenter, der havde dannet grundlag for udviklingen, og her iblandt de dokumenter lå sørme mit eget tilbud og den kravspecifikation, jeg havde lavet 12 måneder tidligere.
Først var jeg lidt fortørnet, jeg brugte tid på at udarbejde en kravspecifikation gratis – og så sender kunden den bare til en anden leverandør – på den anden side set var kundens projekt jo kuldsejlet – og jeg havde faktisk tjent langt mere end de første 150.000 kr.
Umiddelbart kan det virke voldsomt at skulle bruge mange penge og timer på at lave en kravspecifikation og den øvrige projektspecificering, men de penge er hurtigt tjent hjem igen, for i mine øjne er lektien klar: uanset om du bruger en dansk eller en kinesisk udvikler, så slipper du ikke for at hyre en dygtig projektleder, og uanset hvordan du vælger at gøre det, skal regningen betales … Om du vil tage den i opløbet og gøre det rigtigt første gang, eller betale for at få lappet hullerne bagefter, det er helt op til dig selv.